Du er her

Sko/Torp

08/03/2019 - 20:00    

Fredag 8. marts 2019 kl 20.00 - døren åbner kl. 19.00.
Siddende koncert, Kedelhuset, Silkeborg.
Billetpris: kr. 275,- inkl. gebyr

Sko/Torp et af landets absolut mest elskede livebands. Det er med stor fornøjelse Kedelhuset nu byder orkestret velkommen til at møde Silkeborgs publikum til en intim koncert, hvor alle de store højdepunkter fra karrieren selvfølgelig kan opleves. Ved siden af de gyldne hits fra 90'erne kan vi også se frem til nye sange fra de dygtige - og utrættelige musikere.

'Vi er skabende kunstnere og laver løbende nye malerier - men de skal også udstilles, så folk kan opleve og mærke dem', forklarer Søren Sko.

SKO/TORP
Sangeren Søren Sko og guitarist Palle Torp har solgt omkring 400.000 albums i Danmark. Før denne succes som duo har Søren Sko blandt andet sunget kor for Poul Krebs og Sanne Salomonsen, mens Palle Torp spillede i Elevatordrengene og Thomas Helmig Brothers.

Debutalbummet On a Long Lonely Night blev albummet udgivet i november 1990. Albummet, der var inspireret af den amerikanske vestkystrock, blev en stor kommerciel succes med omkring 200.000 solgte eksemplarer, hvilket gør det til det bedst sælgende debutalbum i Danmark nogensinde. Succesen indbragte duoen to danske Grammy'er i 1991 for "Årets nye navn", og Søren Sko for "Årets danske sanger".

I 1997, blev Sko/Torp opløst, indtil 2004, hvor de igen begyndte at skrive sange og turnere; fortrinsvis som en akustisk trio sammen den danske sanger og sangskriver Morten Woods. Sko/Torps sjette og hidtil seneste album, After Hours, udkom i 2016.

Arr. Kedelhuset.