Legenderne Live: BACK TO BLACK
Onsdag 16. apr 2025 kl. 20.00
Onsdag 16. apr 2025 kl. 20.00
I foråret 2025 bringer en supergruppe med de bedste professionelle musikere fra Silkeborg og omegn det legendariske og grammyvindende Back to Black af Amy Winehouse fra 2006 til live.
Ung under 25 / studerende: Få 100 kr. i rabat med billed-ID eller studiekort.
Sangene på albummet – inklusive hittet ‘Rehab’ – er skrevet af Amy Winehouse og kredser blandt andet om hendes komplicerede kærlighedsrelation til Blake Fielder-Civil.
Britiske Amy Winehouse skabte sammen med det amerikanske band The Dap-Kings en unik retrostil, der henter inspiration i soul og pop fra 60’erne og reggae og blander det op med neo-soul og moderne jazz/pop. Albummet er produceret af Salaam Remi og Mark Ronson, og blev indspillet i Instrumental Zoo Studios i Miami samt Chung King Studios og Daptone Records i New York. Mixning fandt sted i London.
Back to Black fik en fremragende modtagelse blandt både anmeldere og publikum og satte gang i en sand bølge af britisk soul med navne som Adele, Duffy og Estelle.
Albummet, der er et af de bedst sælgende nogensinde, høstede masser af priser. Det vandt blandt andet en Grammy for ‘bedste popvokal-album’ og var desuden nomineret til prisen for ‘bedste album’ ved prisuddelingen i 2008. Hertil kom en række priser til Amy Winehouse personligt, som blev den mest grammyvindende britiske kvinde nogensinde ved en enkelt uddeling.
Amy Winehouse døde i 2011 som 27-årig (som desværre en række andre kendte musikere i den såkaldte ‘klub-27’: Brian Jones, Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison og Kurt Cobain). Årsagen var et eskalerende misbrug af blandt andet alkohol.
Vi er stolte af at præsentere et lokalt line-up, der løfter opgaven med at bringe dette skelsættende album til live:
Sidsel Lieknins Vestertjele – vokal
Malou Takibo – vokal
Rikke Rusholt – vokal
Lasse Høj Jakobsen – violin/mandolin
Marie Segall – saxofon
Andreas Hald – keys
Christian Holm Clausen – guitar
Christoffer Holm Clausen – bas/kapelmester
Rasmus Sitarz – trommer/kapelmester
Sidsel Lieknins Vestertjele
Sanger, musiker (udgivelser med kunstnernavnet Vestertjele) og musiklærer. Har gået på Silkeborg Gymnasium og er tidligere elev på Den Kreative Skole.
Rikke Rusholt
Sanger, sangskriver og underviser forankret i det silkeborgensiske musikliv. Står bag pop-projektet RUSIKA og er udøvende musiker bl.a. som sanger og perkussionist i det lokale Mañana Band og som korsanger for DAYYANI. Musikunderviser på Den Kreative Skole i Silkeborg.
Malou Takibo
Malou Takibo er en dansk-ivoriansk performer med rod i Silkeborg. Hun er uddannet sanger fra det Jyske Musikkonservatorium og har en særlig forkærlighed for genrer som pop, neo soul og jazz. I 2023 debuterede hun som skuespiller i rollen som Josephine Baker i teaterforestillingen ‘Oh, Josephine’.
Rasmus Sitarz
Trommeslager, guitarist, sanger og komponist. Iværksætter og kulturaktør på flere Silkeborgensiske projekter, såsom Noget Bedre, Bindslevs Plads, Muffis og mange flere.
Iværksætter, kapelmester og tovholder på projektet Legenderne Live.
Christoffer Holm Clausen
Multi-instrumentalist (mest bassist), sanger, sangskriver, producer og arrangør. Kæmpe music-head, som elsker at udvide min horisont med ny musik, med hang til brede harmonier og uortodokse grooves.
Christian Holm Clausen
Selvlært guitarist opflasket på Pat Metheny Group og fusionsjazz. Har en stor kærlighed for brede lydbilleder og harmonier.