Artillery – support Bonejammer + 1
Lørdag 29. nov 2025 kl. 20.00
Lørdag 29. nov 2025 kl. 20.00
Artillery er en institution i dansk og international thrash metal. Bandet, der startede i 1982 og nærmede sig gennembrud sammen med Metallica og Slayer, har leveret det ene bund-solide album efter det andet lige siden, og formår stadig at levere topprofessionelle liveshows med en entusiasme og spilleglæde, som mange kunne lære noget af. Support: Bonejammer. (+ Ekstra navn annonceres senere).
Deres seneste album med titlen X fik voldsomt gode anmeldelser overalt på kloden, og Artillery er for alvor ved at re-etablere sig, som et internationalt topnavn med fødderne solidt placeret i vores egen andedam, med et utal af internationale festivaler, EU-tours og senest headliner-tour i både Nord og Sydamerika! En Asien-tour er nært forestående og mens Artillery arbejder på bandets 11. album, spiller de dette 40-års anniversary-show for albummet Fear Of Tomorrow på Kedelhuset i Silkeborg.
Lokal support:
BONEJAMMER
Langhåret, hæsblæsende metalpunk fra Silkeborg! Efter debutpladen Another Day in Paradise i 2024 skruer de igen op for tempoet med deres nye EP Carcinogenesis fra marts 2025.
Som de har gjort siden 2019 uddeler de nyrehug og moshpit-musik med brutalt tempo og hårdtslående styrke; Det er alt godt fra et hav der mest består af 80’er thrash, hardcore, crust punk og grindcore, og din nakke vil bukke under for deres headbang-riffs!