Chris Minh Doky

Den verdensberømte danske jazzbassist og komponist Chris Minh Doky vender nu tilbage til Kedelhuset i Silkeborg. Triokoncerten er en af tre vinterjazzkoncerter (køb alle tre og få stor rabat – se mere her) i februar 2024.

Siden han som 6-årig begyndte at spille klaver, har musikken været en afgørende del af Chris Minh Dokys liv. Han skiftede senere til bas og flyttede i en ung alder til New York, hvor han uddannede sig og arbejde sammen verdensnavne som Mike Stern, John Scofield, Ryuichi Sakamoto og David Sanborn.

Som 51-årig kan Chris Minh Doky se tilbage på en imponerende og alsidig karriere, der bl.a. har budt på Grammy-nomineringer, en række internationale album (bl.a. på det legendariske Blue Note-label), medlemskab af jazzfunk-supergruppen The Electric Nomads, adskillige samarbejder med hans bror Niels Lan Doky, klassiske kompositioner og arbejde med salmer og den danske sangskat i trioen New Danish Jazz samt et ridderkors.

Line-up:
Chris Minh Doky – bas
David ‘Fingers’ Haynes – trommer
Poul Reimann – keyboards/piano

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    Fredag 2. Feb 2024
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    195 - 245 kr.
  • Kategorier
    Koncert (siddepladser)