Dayyani

Popstjerneskuddet DAYYANI (kendt fra bl.a. indiebandet Ganger) besøger Kedelhuset i Silkeborg!

Rabat til studerende og unge under 25. Husk studiekort/billed-ID.

Dansk-iranske Isabella Dayyani har skabt et dragende univers af sjælfuld, energisk popmusik fra en ung kvindes perspektiv. Med en musikalsk tyngde man sjældent ser i mainstream pop, byder DAYYANI på alt fra popsmaskere i bedste Y2K-stil, til mere følelsesladede og indadskuende sider af sig selv.

To år på landevejen med den danske indie-sensation Ganger har været et safe space for Isabella Dayyani  til at udvikle sin egen kunstneriske stil og til at cementere sig som en af de mest lovende nye kunstnere. På livefronten leverer DAYYANI et formidabelt og energisk show, der uundgåeligt sætter gang i festen. Det har bragt hende forbi en række af festivaler, herunder Roskilde Festival, SPOT Festival og Reeperbahn Festival i Tyskland. Her bakkes hun op af nogle de mest talentfulde unge musikere fra Aarhus, der med alt fra percussion til skarpe koreografier skaber en uimodståeligt fængende energi.

I 2025 medbringer DAYYANI ikke blot sit fantastiske liveshow, men også ny musik til sine fans landet over. Debutalbummet ’Recipe for Love’ som udkommer i efteråret 2024, markerer en ny æra for DAYYANI som kunstner og er et stærkt popalbum der bevæger sig inden for genrerne house og electropop. Hun har inddraget sit musikalske ophav ved at invitere sine forældre, der begge er musikere, samt sine venner og sit band ind i albumprocessen. På den måde har hun skabt en inspirerende musikalitet inden for det elektronisk baserede lydlandskab. Det bliver en aften i musikkens og kærlighedens tegn, når DAYYANI rammer Silkeborg.

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    Lørdag 15. feb 2025
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    145 - 195 kr.
  • Kategorier
    Koncert (ståpladser)