Jacob Fischer Kvartet feat. Zier Romme Larsen
Lørdag 25. okt 2025 kl. 12.00
Lørdag 25. okt 2025 kl. 12.00
Swing, jazzevergreens mm
Jacob Fischer (g), Zier Romme Larsen (pn), Matthias Petri (b), Andreas Svendsen (dr)
Guitaristen Jacob Fischer stiller denne gang op med en superb storsvingende kvartet med nogle af de helt unge kæmpetalenter der stormer frem på jazzscenen i disse år. Sammen vil de kaste sig over nogle af efterårets klassikere både fra jazzens skatkammer af evergreens og den danske sangskat. Jacob Fischer vil sikkert være kendt af de fleste, ikke mindst fra alle årene med Svend Asmussen eller de flere tusinde koncerter med Finn Ziegler og Hugo Rasmussen, og han har også været en flittig gæst i Silkeborg gennem årene. Pianisten Zier Romme Larsens både energiske og fintfølende spil med Oscar Peterson, som et tydeligt forbillede, er virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige. Han er modtager af Ben Webster prisen 2023 som Fischer modtog i 1996. Med sit virtuose, melodiske, og bundsolide spil er bassisten Matthias Petri er en af de mest fremtrædende yngre bassister herhjemme. Andreas Svendsen er det mest lysende trommetalent man har oplevet i mange år og er tæt sammenspillet med Matthias Petri efter deres år sammen i New York.