Judith Hill (US)

JUDITH HILL [US] i Kedelhuset

Grammy vinder Judith Hill i Silkeborg for første gang. Funkrockfans – så er det nu – d. 20 maj ’25!

Den amerikanske grammy-vindende soul-sangerinde samt sangskriver Judith Hill har imponeret og sunget for og med Stevie Wonder, Michael Jackson, Elton John, John Legend og fik sit første album fra 2015 ‘Back In Time’ produceret af vennen Prince. Inspirationen fra denne række af koryfæer kan høres i hendes fantastiske numre. Lyt, skru op og nyd balladerne såvel som de mere rockede funky sange.

Så er du glad for Prince, Michael Jackson, Stevie Wonder og Lenny Kravitz – så SKAL du opleve Judith Hill live!

Det amerikanske musikmedie Rolling Stone har kaldt Judith Hills talent for ‘stellar powerhouse vocals’ – og hun har det ikke fra fremmede. Hendes forældre – japansk mor, afroamerikansk far – mødte hinanden i et funkband i 1970’erne, og Judith Hill skrev sin første sang i 1988 i en alder af fire år. Judith var valgt som Michael Jacksons duetsanger i 2009 – Judith Hill øvede med The King of Pop i månedsvis, men turnéen faldt sammen, da Jackson gik bort i juni samme år. Det er gået stærkt for den grammyvindende soul-stjerne, der har indtaget store festivaler og venues i hele Europa, og i hjemlandet, USA.

Judith Hill optrådte første gang i Danmark som et af hovednavnene til Copenhagen Jazz Festival på en fyldt Balders plads. I 2019 og 2021 lagde hun Studie 2 i DR’s koncerthus ned med et brag til en udsolgt koncert, og du kan glæde dig til Judith Hill med band, som fyrer den af med materiale fra hendes mange albums  inkl. det seneste “Letters from a Black Widow”

Der er garanti for en funky aften med dette kæmpe talent, hvor funken driver ud af Judith Hill & Band.

Gå ikke glip af en koncert med en verdenstjerne up-close & personal!

Showet varer ca. 1,5 time uden pause.

www.Judithhill.com
www.facebook.com/JudithHillOfficial

Arr. Kulturformidlingen

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    Tirsdag 20. maj 2025
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    390 kr.
  • Kategori
    Koncert (ståpladser)