Karmen x Abekejser x Horns

En sublim og legesyg jazzsanger, en svedig jazztronica-kvartet og 3 blæsere
= en ny konstellation på den danske jazzscene, du skal opleve!

Karmen + Abekejser + Horns er et musikalsk samarbejde som opstod i 2020, hvor Karmen tog imod udfordringen at komponere og arrangere musik til jazz-tronica bandet Abekejser, med sig selv som vokalist og desuden styrket med tre eminente blæsere fra Aarhus Jazzorchestra.

Uropførelsen af koncerten blev en stor kunstnerisk succes, og vi er begejstrede for at kunne præsentere projektet på Kedelhuset under Vinterjazz 2022.

Koncerten vil blive optaget og materialet brugt til en liveudgivelse.

Karmen Rõivassepp er en estisk jazzsanger, komponist, arrangør og bigband-dirigent, der i løbet af sine seks år i Danmark har etableret sig som et stærkt navn på den aarhusianske jazzscene. Hun er kendt og beundret for sin instrument-agtige stemme, rene lyd og altid legesyge natur. Med inspiration fra kunstnere som norske Jaga Jazzist og engelske London Electricity har Karmen tilsat musikken sin egen personlige stil.

Abekejser har før gæstet Kedelhuset for et begejstret publikum. Firkløveret fra toppen af det pulserende, århusianske musikmiljø, har skabt en instrumental port til et fremmed univers. Selvom alle fire musikere har en baggrund i jazz og worldmusic, så har Abekejser for længst smidt kontrabassen på bålet sammen med de lukkede skabeloner. I stedet bygger orkesteret sin lyd på en bund af stærke beats fra en kombination af elektroniske samples og akustisk trommesæt. Ovenpå ligger en stor sound, hvor knitrende synthesizers og effektmættede guitarer står i kø for at levere episke harmonier og fængende melodier.

Abekejser planlægger udgivelse af deres andet album Blueprint til udgivelse sommeren 2021

De 3 x horns spiller til dagligt i Aarhus Jazzorchestra, som har ry for at være et af de vigtigste bigbands i Skandinavien, og som består af nogle af de bedste ekvilibrister på den danske jazzscene.

Line-up:
Karmen Rõivassepp: Vokal
Jakob Sørensen – trompet
Cesar Joaniquet – saxofoner
Michael Bladt – saxofoner
Jeppe Lavsen – guitar
Frederik Emil Bülow – trommer
Adrian Christensen – bas
Jon Døssing Bendixen – keyboard

KARMEN x ABEKEJSER x HORNS
Kedelhuset, siddende koncert
Entré 175 inkl. gebyrer. / Unge under 25: 95 kr. inkl. gebyrer.

  • Dato
    10.
    Februar
    2022
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    95 - 175 kr.
  • Kategorier
    Koncert (siddepladser)
Køb billet Tilkøb m.m.