Lasse Skriver

Den ene dag var han en helt normal 18-årig mand i gang med at tage sin tømreruddannelse, og den næste fandt han sig selv i et professionelt indspilningsstudie i Stockholm for at lave musik!

Siden Lasse Skriver tonede frem på skærmen i X-factor, er hans popularitet vokset med rekordfart, og da han annoncerede sin debutkoncert på Ideal Bar i VEGA, blev billetterne revet væk. Koncerten er nu rykket i Store VEGA og flere byer er tilføjet – også Silkeborg, hvor du kan opleve ham på Kedelhuset.

Lasse Skrivers vej til musikken har været intet mindre end unik – og samtidig inspirerende for mange mennesker, der befinder sig det samme sted i livet som Lasse selv – en overgangsfase, hvor man ikke blot finder sig selv, men også den vej man vil følge. 

Den unge sanger skrev allerede kontrakt med Sony efter den første bootcamp i X-factor, og hans første single, et cover af George Ezras’ ‘Budapest’, udkom i februar og fik med lynets hast over 1,5 millioner streams. Lasse fulgte op med singlen ‘Like it’, som hurtigt røg i top 5 på Spotify, og han har netop udgivet sin nye single ‘Looking For Love’. Lasse Skriver optrådte også på årets Spot Festival.

Ambitionen, om at kunne leve af musikken, er et klart mål for Lasse. At kunne følge sine drømme og leve af sin passion. Det er noget, mange unge kan relatere til og forhåbentligt lade sig inspirere af, når de hører hans musik. Lasse er i hvert fald klar til at tage det næste store skridt fremad i sin musikkarriere, der netop kun lige er begyndt.

Lasse stjal alles hjerter på skærmen, og inden længe stjæler han dem live på Kedelhuset i Silkeborg!

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    Torsdag 23. Mar 2023
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    225 kr.
  • Kategori
    Koncert (ståpladser)