Rock the Region 2021

Rock the Region 2021:
Glæd dig til at møde fem utroligt stærke navne fra vækstlaget i Midtjylland.

Ruby Sky (Aarhus):
RUBY SKY er et moderne, nordisk R&B-band, som sammen rører rundt i en groovy smeltegryde fyldt med skarpe samklange, grumme bas-linjer og provokerende trommer. Når RUBY SKY indtager scenen, er det med høj energi og en solid kærlighed til underspillede hooks og soloer.

I musikken fusioneres poppens melodiske hooks med det umiddelbare og jammede i soul og funk. Tilsæt dette en god mængde stank-face – og du har RUBY SKY.

Gemini Inc (Silkeborg):
Gemini Inc. er en ny producer- & sangerduo, der laver legesyg og eksperimenterende musik, mens den afsøger forskellige territorier indenfor, pop, rock og elektroinisk. Alt er drevet frem af et personligt tekstunivers, der byder indenfor i en abstrakt, men relaterbart verden hvor indre kampe med frygt, pres, selv-accept bliver belyst og diskuteret.

Bonad (Randers):
Bonad er en popgruppe, der blev dannet i Danmark i 2019 og består af Mads Kvistgaard, Thomas Kristoffersen, Simon Svendsen og Rachel Bonad. Bonad leverer altid en energisk koncertoplevelse med deres atmosfæriske pop, som trækker tråde til rockmusikken. Kombinationen af musikken og den kraftfulde vokal er med til at drage dig ind i et unikt univers hvor der både er plads til skrøbelighed og store armbevægelser. Så hvis du kan lide kunstnere som Imagine Dragons, Adele eller Nephew så er Bonad måske noget for dig.

Philip (Hostebro):
Philip er et selvbetitlet artistprojekt af 22-årige sanger og sangskriver Philip Bæk Hedegaard. Projektet udforsker den moderne og strømlinede pop-lyd i kombination med håndspillede organiske elementer. Med et tekstunivers, der tager afsæt i ungdommens usikkerheder og store følelser, og en legende tilgang til komposition, eksperimenterer Philip med at underbygge stemninger, og kommunikere ærlige og stærke budskaber ud

Public Buffalo (Herning):
Public Buffalo kommer til Rock the Region med en dugfrisk EP. Den hedder The Dam, og de fem numre har alle sammen det samme omdrejningspunkt; hvordan har det uperfekte menneske det i 2021? Gruppens udtryk er grunget med psykedeliske elementer. Public Buffalo er efter en mørk vinter klar til at vælte lydmuren igen.

Public Buffalos sange cirkulerer om emnerne; fortvivlelse, ensomhed, vrede, indelukkethed, angst og modsætninger. Musikken indeholder eksplosive elementer, der gør det svært at stå stille. Public Buffalo ser det som en dyd at skabe en vild aften, hvor man kommer igennem hele følelsesregistret, og hvor sangene resonerer og harmonerer med det individuelle sind. Bandets 5 medlemmer har alle mødt medgang og modgang, og det har bygget fundamentet for Public Buffalos opstand.

Kedelhuset 4. juni 2021
Siddende koncert 20.00. Dørene åbner kl. 19.00.
Fri entre – men kun adgang med billet, der hentes for 0,- kr.

NB: Hvis restriktioner ophæves yderligere, vil koncerten blive for et stående publikum

Hent billet Tilkøb m.m.