Syng med Søren Dahl
Onsdag 10. Apr 2024 kl. 19.30
Onsdag 10. Apr 2024 kl. 19.30
Søren Dahl har været overalt i det danske showbiz- og medielandskab. Han er radiovært, foredragsholder, forfatter, kapelmester og komiker og har sat musik til en lang række teaterstykker, tv-serier og spillefilm. Ikke midst det ikoniske radioformat Cafe Hack og DAHL på HACK gjorde ham til en velkendt stemme i det ganske land.
Nu kan du lade dig smitte af hans gode humør og synge med på hans yndlingssange ved en fællessangaften på Kedelhuset i Silkeborg.
(Eller spar 200 kr og køb partout til alle fire ‘syng med… -aftener’ i foråret 2024. Se mere her.)
Søren Dahl er født i Thy, har som ung studeret i Aarhus og undervist i Thisted, men flyttede siden til København, hvor han er uddannet musikpædagog ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
I sin karriere har Søren Dahl interviewet en lang række store personligheder med vidt forskellige baggrunde, og han er anerkendt som samtalens mester. Glæd dig til en uformel og hyggelig stund med fællessang – krydret med gode anekdoter fra Søren Dahl.
Fællessangen akkompagneres af Johannes Konstantin Neergaard.
PROGRAM:
Mulighed for tilkøb af tapas – serveret i ’skorstensloungen’ fra kl 17.30. Kom når det passer dig!
kl. 19.00 Dørene åbner til salen.
kl. 19.30 Fællessang med udleverede sangark. Sangaftenen varer godt 1,5 timer inkl. en kort pause.
TAPAS I SKORSTENSLOUNGEN!
Nyd en lækker tapastallerken der serveres i vores ‘skorstenslounge’ fra kl 17.30 inden sangaftenen. Tilkøbes med billetten eller købes efterfølgende her på siden med knappen ‘køb tapas’ (Bestil senest kl. 16.00 dagen før.)
Vores tapastallerken består af nogle af årstidens fristelser, – kød, fisk, ost, m.v. med friskbagt brød og smør og leveres af Restaurant Stryget, Jysk Musikteater.
For yderligere info – kontakt:
STRYGET – Restaurant & Teatercafe, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg
tlf. 3080 6973