Thor Farlov

Thor Farlov har nu også Silkeborg på tourplanen! Efter en udsolgt Store Vega og en pakket sommer på flere danske festivaler har ‘LARM på Kedelhuset’ sikret sig et besøg af den fremstormende popsnedker med en fortid i Citybois.

Inspirationskilderne for Thor Farlov er R&B og hiphop. Tilsæt et umiskendeligt talent for at skrive fængende popmelodier, og du har hits som ‘Alene’, ‘Kompromis’ og ‘Solen op’.

Men som de fleste Thor Farlov-sange hurtigt vil afsløre, er han ikke en artist, der lader sig begrænse – og på seneste single ’Italien’, går han helt nye musikalske veje og sangen emmer af medrivende disco house, mens det ene fængende hook overtager det andet. Thor Farlov har skrevet og indspillet den nye single med et decideret A-hold i dansk musik bestående af Jens Ole McCoy, Carl Barsk, Samuel Ledet, Bastian Berthelsen og Rob & Jenne.

Han har funklende anmelderstjerner i bagagen fra Soundvenue, Gaffa og Politikken, som cementerede hans tårnhøje ambitioner som sangskriver og artist på egen hånd.

Glæd dig til en stor fest!

19.00 Dørene åbner. Happy Hour. Dj Fabz spiller op til fest.
21.00 Thor Farlov

 

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    Fredag 3. Nov 2023
  • Tid
    21.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    195 kr.
  • Kategori
    Koncert (ståpladser)