fbpx

Wafande – familiekoncert

Med kæmpe hits, strålende personlighed og en enestående stemme har Wafande sunget sig ind i danskernes hjerter.
På scenen er han uden tvivl en af landets bedste entertainere, der gang på gang tryllebinder publikum med hits som ‘Se Mig I Dag’,
‘Django’, ‘En Anden’ for bare at nævne nogle få.

Men nu tager Wafande på farvel-tour. Og en af hans allersidste koncerter finder sted i Kedelhuset i Silkeborg.
Det er en koncert på et familievenligt tidspunkt, så både børn, unge og voksne er mere end velkomne.

2011 var året, hvor Wafande brød igennem lydmuren og fik Danmark til at smile og ryste røv. Det skete med årets ultimativt største
sommerhit: ‘Gi’ mig et smil’. Året efter slog Wafande fast, denne gang med platinhittet ‘Uartig’, at han var kommet for at blive.

Siden er hele Danmark kommet på fornavn med Wafande, specielt efter hele tre sæsoner som coach i Voice Junior på TV2.
Kærligheden til musikken er lige så tydelig som hans talent. Lang tid inden Wafande kom på alles læber, var det kærligheden til
musikken, der var drivkraften i hans liv. Den kærlighed skinner igennem ikke bare i kompositioner og tekstskrivning, men i høj grad
også på scenen med sit band i ryggen. For det er her, Wafande gang på gang viser, hvorfor han er en af Danmarks absolut stærkeste
live-performere. Live overrasker Wafande gang på gang publikum. Ja, faktisk sker det, at han overrasker sit eget band.
Improvisationen falder Wafande naturligt ind, og der er ikke to koncerter, der er ens. Til gengæld er der garanti for en kæmpe fest hver gang.

Wafande – familiekoncert ‘Sidste Smil Tour’
Søndag den 16. februar, kl. 15.00 – døren åbner kl. 14.00
Stående koncert i Kedelhuset
Forsalg kr. 175,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 190,-
Medlemmer: Forsalg kr. 85,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 95,-

Arr. MusikRampen

  • Dato
    16.
    Februar
    2020
  • Tid
    15.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    175 kr.
  • Kategori
    Koncert (ståpladser)
Køb billet Tilkøb m.m.