Walter Trout USA feat. Blindstone

B`Sharp præsenterer musikalsk verdensnavn i Kedelhuset i Silkeborg.

Lørdag, 31. oktober kl. 20:00 kan du opleve en eksklusiv blues koncert med verdensnavnet Walter Trout og Blindstone fra Thy.
Efter et udsolgt koncert i Kedelhuset i efteråret 2015 vender han nu tilbage til Silkeborg.

Formand og booker Charlie Tambaur siger følgende om koncerten:
‘Her i jubilæumsåret har vi været så heldig at kunne trække en ekstra kanin op af hatten. Det bliver en meget intim koncert og en kæmpeoplevelse med den 69 årige legendariske blues/rock veteran fra Californien – Walter Trout. Der er kun et begrænset antal billetter til salg og det bliver et siddende arrangement, hvor vi selvfølgeligt overholder alle de regler som er pålagt os af sundhedsmyndighederne. Der i disse corona tider god plads til alle’.

‘I want to rock’, lød det fra den verdenskendte blues-legende Walter Trout, der er i Danmark og i et stykke tid har taget ophold i Thy.

Med Walter Trout dykkes der ned i de dybeste rødder af bluesrock, hvor vi finder de legendariske Canned Heat og John Mayall & The Bluesbreakers, som Trout spillede sammen med før sin solokarriere.

Den gruppe, hvor også Eric Clapton, Peter Green fra Fleetwood Mac og Mick Taylor, senere Rolling Stones, havde været en del af. John Lee Hookers band var Walter Trout også en del af i den periode, der for mange står som netop den, hvor rockmusikken, som vi kender i dag, tog form.

“Hvis det ikke havde været for Walter Trout og Gary Moore, ville I aldrig have hørt om Joe Bonamassa” har Joe Bonamassa sagt med taknemmelighed, lige som Walter Trout er Carlos Santana dybt taknemmelig for hjælp i en periode, hvor misbruget var ved at tage magten.
Indtil nu er det blevet til 29 soloalbums fra Walter Trout, hvor den seneste ?Ordinary Madness? udkom den 28. august og har fået en stormende modtagelse.

Walter Trout er på scenen med en af den danske scenes allerstørste guitarister, Martin Andersen Jepsen og gruppen Blindstone fra Thy. Blindstone, der har udgivet 8 CD’er og turneret rundt i Europa, er en sammentømret powertrio, der siden 2002 har leveret gedigen guitarrock og blues. Sammensætningen er Jesper Bunk på bas, Sigurd Jøhnk-Jensen på trommer og Martin Jepsen Andersen på guitar.

‘Det bliver ikke et repertoire, der præsenterer min seneste udgivelse, men et bredt repertoire, der hentes fra mange sider af blues/rocken, men jeg lover, der kommer gang i den’, slutter Walter Trout af, da emnet berørte det repertoire, han sammen med Blindstone vil sætte sammen i øvelokalet den næste tid.

Hans tre koncerter i henholdsvis Skive og Thisted i midten af oktober er allerede udsolgt! Hvis du vil opleve koncerten med Walter Trout i Silkeborg skal du være hurtigt.

Arrangør: B`Sharp
Lørdag, 31. oktober 2020, kl. 20.00 – dør kl. 19.00
Pris: 275,- inkl. gebyr (kun forsalg)
Begrænset antal billetter!
Unumm. siddepladser, Kedelhuset, Silkeborg

  • Dato
    31.
    Oktober
    2020
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    275 kr.
  • Kategori
    Koncert (siddepladser)
Køb billet Tilkøb m.m.