Electric Light Experience
Fredag 21. maj 2027 kl. 20.00
Fredag 21. maj 2027 kl. 20.00
Electric Light Experience er et ret nyt dansk, svensk og norsk projekt. Mød dem på Kedelhuset i Silkeborg!
Et tribute-band der hylder Jeff Lynne og ELO, og som virkelig går i dybden for at ramme den helt rigtige ELO-lyd og den stemning som Jeff Lynne lavede til ELO.
Musikerne i ELE har alle en kæmpe kærlighed til den måde Jeff Lynne skriver musik på, og da vi startede projektet, var det den kærlighed, der var drivkraften til at komme i gang. Vi valgte ret hurtigt at vi ikke ville være et 100% cover, men at det skulle lyde og spilles rigtigt – derfor brugte vi en koncert med ELO fra Wembley Stadion i 2018 som grundlag for ELE.
Er ELO ikke en stor mundfuld?
Jo for pokker, ikke at det er supersvært at spille, men de folk der kommer til vores koncerter, kender alle sammen sangene, og er et meget kvalificeret publikum. Tit kender de næsten sangene bedre end vi gør.
Men det gør jo samtidig at ELE skal levere på højeste plan … hvergang!
Hvad er en aften med ELE?
Det er en aften med fantastisk musik, gode historier, en sjov og underholdende snak med publikum. ELE ønsker at inddrage publikum i festen, og få en fælles oplevelse.