Syng med Anette Kortegaard

Kedelhuset inviterer dig indenfor til en hyggelig aften med fællessang – i selskab med Silkeborg Kirkes sogne- og hospitalspræst Anette Kortegaard.

Den først annoncerede gæst – Pia Olsen Dyhr – har desværre meldt afbud. Et styrt med en hest har sat hende så meget tilbage, at hun har måttet rydde kraftigt ud i kalenderen.

Til gengæld har den særdeles afholdte præst ved Silkeborg Kirke, Anette Kortegaard, sagt ja til at springe ind som afløser med kort varsel! Vi glæder os til en lokal gæst på denne sidste ‘SYNG MED’-aften i 2025.

Anette Kortegaard er 63 år og mor til 4. Hun har været præst i 35 år (25 i Silkeborg Kirke). Som præst har hun haft kirkens korshær og sygehuset som sine særlige ansvarsområder og desuden – som hun tilføjer – : “andre steder steder, hvor livet står sin prøve og leves i sorg og glæde”.

I dette arbejde har Anette altid ment, at sange er helt livsnødvendige og er vigtigere end så mange andre ord. Et synspunkt, vi tager til os denne aften på Kedelhuset!

Fællessangen akkompagneres af Kedelhusets husorkester:
Johannes Konstantin Neergaard (pno), Julie Tordrup (voc), Søren Bruun (sax) og Freddy Dencker (b).

PROGRAM:
Mulighed for tilkøb af tapas serveret i ‘skorstensloungen’ fra kl 17.30. Kom når det passer dig!
(Tapas skal bestilles senest dagen før kl. 16.00)
kl. 19.00 Dørene åbner til salen.
kl. 19.30 Fællessang med udleverede sangark. Sangaftenen varer godt 1,5 timer inkl. en kort pause.

Køb billet Mad og drikke