Syng med Peter Aalbæk Jensen
Mandag 19. okt 2026 kl. 19.30
Mandag 19. okt 2026 kl. 19.30
Peter Aalbæk Jensen aka ‘Ålen’ er foruden at være sikker leverandør i provokationer en særdeles entusiastisk fællessangsforkæmper med særlig forkærlighed for salmer.
Nu kan du møde den mangefacetterede filmmand til en lidt anderledes ‘Syng med’-aften på Kedelhuset!
Sammen med Lars von Trier stiftede Peter Aalbæk Jensen filmselskabet Zentropa i 1992. Her huserede han som blandt andet filmproducent, produktionsleder og manuskriptforfatter med utallige internationale successer til følge.
Tænk blot på film som Breaking the Waves, Dancer in the Dark og Festen.
En anden ting, han dengang blev kendt for, var at arrangere fællessang for de ansatte på Zentropa. Som han sagde: ‘Man skal jo øve sig på begravelsessalmer inden man får brug for dem’.
Den i dag 70 år gamle kulturpersonlighed har nu kastet sig over et økolandsby-projekt i Herfølge, når han da ikke er ude at sætte gang i fællessangen.
—-
Fællessangen akkompagneres af Kedelhusets husorkester:
Johannes Konstantin Neergaard (pno), Julie Tordrup (voc) og Freddy Dencker (b).
PROGRAM:
Mulighed for tilkøb af tapas serveret i ‘skorstensloungen’ fra kl 17.30. Kom når det passer dig!
(Tapas skal bestilles senest dagen før kl. 16.00)
kl. 19.00 Dørene åbner til salen.
kl. 19.30 Fællessang med udleverede sangark. Sangaftenen varer godt 1,5 timer inkl. en kort pause.