The Boy That Got Away
Fredag 2. apr 2027 kl. 21.00
Fredag 2. apr 2027 kl. 21.00
Vi spiller ikke grunge – vi er grunge. – Tim Alvin Boström
For The Boy That Got Away er grunge hverken en trendy æstetik eller en nostalgisk reference. Det er en del af bandets DNA.
Som børn af 90’erne voksede de op med en musikscene, hvor følelserne ikke blev pakket ind, men kastet direkte ud gennem højttalerne: Frustration. Smerte. Håb.
I 2027 samler The Boy That Got Away trådene fra mere end 15 år på den danske og internationale rockscene. Til foråret udgiver bandet sit femte album – et beskidt og konfronterende værk skabt som en direkte reaktion på en verden præget af krig, kynisme og voksende afstand mellem mennesker.
Første single, The One, har allerede fået spilletid på landsdækkende radio og fundet vej til flere internationale radiolister. Hen over efteråret 2026 udgiver bandet løbende nye singler frem mod albummet.
På scenen forløses den rå intensitet for alvor. Gennem mere end 300 koncerter har The Boy That Got Away etableret sig som et af Danmarks stærkeste rocknavne på livescenen. Bandet har været support for AC/DC, Rival Sons og Dizzy Mizz Lizzy, spillet festivaler som SPOT, Smukfest, Jelling Musikfestival og Nibe Festival samt modtaget Tak Rock-prisen ved Livecamp.
The Boy That Got Away giver tidens frustrationer en stemme – ærligt, intenst og uden filter.
Ståpladser, Kedelhuset
Arr: JMTS